Mit navn er Theis, og min co-skipper hedder Irati. Jeg har haft en tæt tilknytning til vandet, lige siden jeg som 6-årig fik min første Optimist-jolle. Som barn deltog jeg i flere jordomsejlinger sammen med mine forældre, og denne passion for havet har fulgt mig hele livet.
Som voksen har jeg sejlet kapsejlads i Danmark og ejet flere forskellige både, ligesom jeg har stået for transportsejlads.
I 2019 købte jeg BATALA og sejlede 15.000 sømil fra Kroatien til Caribien, hvor rejsen sluttede i Panama, da vi solgte båden.
Nu tager vi anden tur og denne gang på en katamaranen TUNUCA.
Min co-skipper Irati kommer fra Cap Verde, der er kendt for nogle af verdens bedste kitesurfing-spots. Hun har konkurreret på højt niveau ( VM ) og er certificeret IKO-instruktør. Ud over det er hun en dygtig kok, en nær ven, og så er hun min kæreste. Vores drøm har altid været at tage på langtur med en gruppe entusiastiske gaster, og det er denne drøm, der nu driver os ud på endnu et spændende sejleventyr.